JOB OG KARRIERE

Vi er altid på udkig efter dygtige medarbejdere. 

Du er derfor velkommen til at sende en uopfordret ansøgning, hvori du fortæller om dig selv og hvad du mener du kan tilføre Forskel Landinspektørfirma ApS. 

Nedenfor kan du se de aktuelle jobopslag   
Download jobopslag som PDF

Alsidig landinspektør med fremtidsambitioner og gåpåmod.

Kunne du tænke dig indflydelse og mulighed for at forme fremtiden for både dig selv og for et ungt Landinspektørfirma i rivende udvikling? Og så endda med Danmarks smukkeste natur på Sydfyn som kulisse.
… Så kunne det meget vel være netop dig som Forskel Landinspektørfirma ApS søger. Firmaet blev stiftet i 2020 og siden da har ordretilgangen været stødt stigende med en varierende opgaveportefølje. Firmaets primære opgaver er matrikulære sagsudarbejdelse, rådgivning og mindre tekniske opgaver.

Du vil blive en helt central medspiller i firmaets daglige drift med forventning om at du deltager aktivt og har lyst til at præge de beslutninger som står for døren. Det gælder eksempelvis nye kontorfaciliteter, implementering af nyt udstyr og systemer samt bidrage til at forme firmaets fremtidige faglige profil. Du vil med andre ord få mulighed for at påvirke og deltage i alle facetter af en landinspektørforretning – og med udsigt til inden for en kortere årrække at blive medejer, hvis du går med sådanne drømme.

Måske lyder det spændende, overvældende og lidt anderledes? Hos Forskel Landinspektørfirma ApS gør vi muligvis tingene lidt anderledes. Her vægtes kvalitet over timeforbrug, grøn omstilling indgår som et centralt element i firmaets udvikling og her er den personlige trivsel og faglige udvikling af dig i højsædet. Du får i din hverdag en tæt kundedialog og du udarbejder dine sager ud fra A til Z : Fra den indledende dialog med kunde, til opmåling i marken, MIA-udarbejdelse, tinglysning og frem til den afsluttende fakturering.

Om dig :
- Det er ikke et krav, at du mestrer alle arbejdsgangene, men at du mod og lyst til at lære at lave traditionelle    landinspektøropgaver fra A-Z.
- Du kan arbejde selvstændigt under stor frihed og trives med kundekontakt.
- Du har tidligere arbejdet med Bentley Map og kan bruge en totalstation og GPS.
- Du er et positivt menneske med sociale kompetencer.
- Du har erfaring fra branchen og gerne beskikkelse.

Måske uddannede også du dig til landinspektør for at få en varieret hverdag med både kontor- og opmålingsdage, muligheden for at præge din hverdag og går med lysten til at få indflydelse og blive en del af en ung, smidig og nytænkende landinspektørvirksomhed? I så fald skynd dig at sende en ansøgning eller ringe til Forskel Landinspektørfirma ApS v/ Anders Wengel-Hansen og høre meget mere.

Ansøgning sendes til : info@forskel-land.dk / tlf. +45 51 95 33 77

Ansættelsesstart : Snarest. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Forskel Landinspektørfirma ApS 
...Forandring fryder
stort logo med kompas, Forskel landinspektørfirma
userhomelinkedin-squarephone