Få dit byggeri korrekt afsat fra start. Vi hjælper med bygningsafsætning på Fyn og øerne, så placering, skelafstande og gældende krav er på plads, før arbejdet går i gang. Vi udfører også afsætning af veje, ledninger og øvrige anlæg.
Bygningsafsætning dækker over processen for at overføre byggeprojektet tegninger, linjer og koordinater fra tegning til virkelighed, så entreprenør, bygherre og rådgivere arbejder ud fra det samme præcise grundlag. Afsætningen af fysiske punkter i marken er startskuddet på dit byggeri. Godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt og vi sikrer at dit projekt får det bedst tænkelige udgangspunkt.
Vi arbejder tæt sammen med både arkitekt, ingeniør og entreprenør igennem hele projektet for at sikre at der ikke opstår misforståelser. Vi sørger også for at alle byggetilladelsens krav vedrørende afsætning overholdes og dokumenteres.
Vores arbejde i forbindelse med en bygningsafsætning kan typisk opdeles i en måleteknisk del med præcisionskrav på ganske få millimeter, men også en juridisk del, hvor vi som landinspektører attesterer at byggeriet overholder alle love og regler mv. Vi afmærker også meget andet bygninger, herunder veje, ledninger og diverse anlæg.
Et nyt byggeri starter ofte rigtigt med landinspektørens afmærkning af hjørnerne. Det kræver den allerhøjeste præcision, så fundamentet for dit byggeri får den korrekte størrelse og er placeret korrekt.
Det er forskelligt fra projekt til projekt hvad der afmærkes. Ofte afmærkes ydersiden af fundamentet så entreprenøren kan støbe fundamentet sådan som bygningstegningerne viser. Ved større byggerier afmærkes også modullinjer, som er linjer indlagt i bygningstegningerne og hvorfra al målsætning foretages fra.
For at sikre at byggeriet opføres i den korrekte højde (kote), afmærkes linjerne med såkaldte galger eller reck. Det er i virkeligheden to stolper med et bræt på tværs i netop den højde som soklen skal bygges i. Der afmærkes to galger pr. linje som skal afmærkes og på det tværgående bræt sættes et søm. Når entreprenøren efterfølgende spænder en snor om sømmene, har han den ønskede linje – og så endda i den korrekte højde.
Bygningsafsætninger udgør størstedelen af vores afsætningsarbejder, som dog også omfatter afsætning til veje, stier, ledninger og andre anlæg.
Byggetilladelsen udstedt af kommunen, er det væsentligste dokument i byggeprocessen og kan indeholde forskellige krav som skal iagttages, herunder krav som vedrører vores arbejde som landinspektører, men også andre tekniske krav om brandforhold mv., som vedrører andre faggrupper.
Men foruden byggetilladelsens krav findes der mange andre regler som byggeriet også skal overholde og som kommunen ikke påser. Det kan eksempelvis være :
Foruden den tekniske afsætning og præcisionskravene forbundet hermed, så udgør kontrol af byggeriet i forhold til ovenstående emner en stor del af vores arbejde som landinspektører.
… en teknisk veludført afsætning er ubrugelig hvis byggeriet er i strid med lovgivningen eller andre regler. Ved at bruge FORSKEL som landinspektør til dit byggeri, er du sikker på at alle forhold ved afsætning undersøges.
Efter hver afsætning udføres en separat kontrol af afsætningen – både i marken og når vi er hjemme på kontoret. Det giver sikkerhed for, at de afsatte punkter stemmer med projektgrundlaget, og at arbejdet kan følges op på et klart og dokumenteret grundlag
Som dokumentation for vores arbejde udarbejdes en afsætningsplan, som tydeligt viser hvad der er afsat i marken ligesom afsætningsplanen indeholder målsætninger til de enkelte linjer og relevante skel mv. Det er også på afsætningsplanen at landinspektøren kan indføre vigtige bemærkninger til afsætningen, så derfor er det altid ekstremt vigtigt at alle sagens parter modtager den.
Afsætningsplanen er ofte ledsaget af en såkaldt IBS-attest (Identitets-, Byggelinje- og Servitutattest), som er landinspektørens dokumentation for at byggeriet er lovligt opført.
På mange byggepladser er det afgørende at have faste referencepunkter, som resten af arbejdet kan styres efter. Derfor etablerer og beregner vi fikspunkter, så der er et stabilt grundlag for den videre afsætning, kontrolmåling og løbende udførelse. Det giver et mere sikkert udgangspunkt for alle, der arbejder videre i projektet, og gør det lettere at arbejde ud fra de samme mål og højder.
Fikspunkterne skaber bedre sammenhæng i processen og gør det lettere at fastholde projektets placering og højder gennem hele byggeforløbet. Det er en fordel, når flere fag arbejder tæt sammen, og når præcisionen skal holde fra de første målinger til den videre udførelse på pladsen. Samtidig giver det mere ro i hverdagen på byggepladsen, fordi der er et tydeligt og fælles grundlag at styre arbejdet efter.
Afsætning er meget mere end bare præcision. Det kræver også tæt koordinering med byggeriets øvrige parter og grundig undersøgelse af love og regler for at det skal blive et succesfuldt projekt.
FORSKEL blev stiftet i 2020 af landinspektør Anders Wengel-Hansen og bygger på 20 års erfaring i branchen. Siden 2022 har landinspektør Morten B. Laursen været medejer af virksomheden. Fra basen i Svendborg dækker vi hele Fyn med særlig fokus på Sydfyn, Langeland, Nyborg, Midtfyn, Kerteminde og Assens.
Vi er et lille og smidigt landinspektørfirma, hvor du har samme kontaktperson gennem hele forløbet. Det betyder, at du ikke bare får en måling eller en plan, men en faglig vurdering og en forklaring, du kan bruge, så du ved, hvad tallene betyder, og hvordan du kommer videre.
Landinspektøren har flere betydningsfulde kompetencer ved byggeri. Som praktiserende landinspektør er vi de eneste som kan og må definere et ejendomsskel. Det er ofte meget relevant, da et byggeri ofte er angivet med en bestemt afstand fra skel. Derudover sikrer du at alle relevante love og regler bliver undersøgt, ligesom landinspektøren er garanti for den højeste præcision ved arbejdet. Endelig får du også en såkaldt IBS-attest, som du skal bruge til at dokumentere at dit byggeri er lovligt. Det er kun en beskikket landinspektør, som kan udstede en IBS-attest.
Bygningsafsætning er relevant, når et byggeri skal placeres præcist – enten i forhold til skel eller i forhold til eksempelvis eksisterende byggeri. Det gælder altså både ved nybyggeri, tilbygninger og andre anlæg, hvor placering og højder skal stemme med projektmaterialet. En præcis afsætning tidligt i forløbet gør det lettere at komme sikkert videre med udførelsen.
Ja. Vi hjælper med afsætning af fundament, så entreprenøren har et præcist grundlag at arbejde videre ud fra. Det er vigtigt, fordi fundamentet danner grundlag for resten af byggeriet, og fordi små afvigelser her kan få betydning senere i forløbet.
Fikspunkter er faste referencepunkter på byggepladsen, som bruges til at styre afsætning, højder og kontrolmåling gennem forløbet. De skaber et mere stabilt og ensartet grundlag for udførelsen og gør det lettere for flere fag at arbejde ud fra de samme mål og niveauer.
Nej. Vi har base i Svendborg, men løser opgaver på hele Fyn og øerne, herunder Sydfyn, Langeland, Ærø, Midtfyn og Nyborg-området.
Landinspektør & indehaver
Kontakt mig hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Sørup Kirkevej 74
5700 Svendborg
Gl. Torv 2
5800 Nyborg
Hågerupvej 35
5600 Faaborg
Forsikret gennem LgE (Landinspektørernes gensidige erhvervsforsikring) Medlem af Praktiserende Landinspektørs Forening.